At varme rester eller take-away op er blevet en fast del af hverdagen for mange danskere. Men hvordan sikrer du egentlig, at maden ikke blot smager godt, men også er sund og sikker at spise? Manglende viden om korrekt genopvarmning kan nemlig føre til både bakterievækst og madforgiftning – problemer, som let kan undgås med de rette forholdsregler.
I denne artikel får du eksperttips fra Fødevarestyrelsen til, hvordan du både sikkert og skånsomt kan genopvarme både take-away og hjemmelavet mad. Vi ser nærmere på, hvordan du minimerer risikoen for skadelige bakterier, hvilke metoder der er mest effektive, og hvordan du bedst bruger mikroovnen uden at gå på kompromis med madens kvalitet. Samtidig får du svar på, hvornår rester bør smides ud, og hvilke anbefalinger der gælder for forskellige typer retter.
Læs med og bliv klædt godt på til at håndtere rester og take-away på den sikre måde – både for smagens og sundhedens skyld.
Sådan undgår du bakterier og madforgiftning
For at undgå bakterier og madforgiftning er det vigtigt at håndtere, opbevare og genopvarme mad korrekt. Sørg for at køle rester ned hurtigt efter måltidet – gerne inden for to timer – og opbevar dem i tætsluttende beholdere i køleskabet ved højst 5 grader.
Når du genopvarmer mad, skal du sikre, at hele retten bliver gennemvarm, så den når mindst 75 grader. Det dræber de fleste skadelige bakterier.
Undgå at genopvarme maden flere gange, da det øger risikoen for bakterievækst. Vask altid hænder, redskaber og overflader grundigt, både før og efter håndtering af maden, for at minimere risikoen for krydskontaminering. Vær især opmærksom på ris, kylling og retter med æg, da de er særligt udsatte for at udvikle skadelige bakterier, hvis de ikke bliver opbevaret og genopvarmet korrekt.
De bedste metoder til skånsom og sikker genopvarmning
Når du skal genopvarme take-away eller hjemmelavet mad, er det vigtigt både at sikre, at maden bliver gennemvarm, og at bevare madens kvalitet. Fødevarestyrelsen anbefaler, at maden opvarmes hurtigt og til mindst 75 grader i hele retten, så eventuelle bakterier dræbes.
Skånsom genopvarmning kan for eksempel foregå i ovn ved lav til middel varme, hvor maden dækkes med låg eller stanniol for at holde på fugten og undgå udtørring.
Hvis du bruger gryde eller pande, kan du tilsætte lidt væske, så maden varmes jævnt op uden at brænde på. Ved alle metoder er det vigtigt at røre rundt undervejs, så varmen fordeles, og temperaturen bliver ensartet. På den måde får du både sikker og velsmagende mad – også dagen efter.
Mikroovnens fordele og faldgruber
Mikroovnen er for mange et uundværligt redskab, når rester eller take-away hurtigt skal varmes op. Dens største fordel er uden tvivl hastigheden og bekvemmeligheden – på få minutter kan selv kolde retter blive serveringsklare, og du slipper for at skulle bruge flere gryder og pander.
Mikroovnen er især god til at opvarme portioner med et højt væskeindhold, såsom supper, gryderetter og risretter, da varmen fordeles relativt ensartet i disse retter. Men netop mikroovnens hurtighed kan også være dens største faldgrube.
Varmen fordeles nemlig ofte ujævnt, hvilket kan betyde, at dele af maden forbliver kolde, mens andre bliver meget varme. Dette er især problematisk i forhold til fødevaresikkerhed, da overlevende bakterier eller sporer i de områder, der ikke er tilstrækkeligt opvarmet, kan føre til madforgiftning.
Her kan du læse mere om website
.
Fødevarestyrelsen anbefaler derfor altid, at maden opvarmes til mindst 75 grader i hele retten, og at man evt. rører rundt eller fordeler maden jævnt på tallerkenen undervejs.
Derudover kan visse emballager, som ofte følger med take-away, være uegnede til mikroovn og afgive skadelige stoffer eller smelte, hvis de varmes op. Det er også værd at bemærke, at nogle fødevarer – som fx ris og kød med mange fedtstriber – kan sprøjte eller eksplodere under opvarmning, hvilket både kan blive en rengøringsopgave og en potentiel fare. Samlet set er mikroovnen et effektivt og sikkert redskab, hvis man bruger den korrekt og er opmærksom på de nævnte faldgruber.
Få mere info om fødevarestyrelsen genopvarmning af mad her.
Hvornår skal maden smides ud?
Det er vigtigt at vide, hvornår rester af take-away og hjemmelavet mad ikke længere er sikre at spise. Ifølge Fødevarestyrelsen bør mad, der har stået ved stuetemperatur i mere end to timer, smides ud, da bakterier hurtigt kan formere sig ved lune temperaturer.
Har du opbevaret maden korrekt i køleskabet, skal de fleste retter dog bruges inden for 2-3 dage. Lugt, smag og udseende kan give en indikation, hvis maden ikke længere er frisk, men det er ikke altid til at se eller lugte, om maden er blevet farlig.
Derfor er det bedst at følge tommelfingerreglen om opbevaringstid og ikke tage chancer – især med ris, kød, fisk og retter med æg eller fløde, som let kan udvikle skadelige bakterier. Hvis du er i tvivl, er det sikreste altid at smide maden ud.
Fødevarestyrelsens anbefalinger til forskellige retter
Fødevarestyrelsen anbefaler, at forskellige typer mad genopvarmes på særlige måder for at sikre, at eventuelle sygdomsfremkaldende bakterier bliver dræbt. For retter med kød, fjerkræ, fisk og æg er det vigtigt, at hele retten opvarmes til mindst 75 grader, så varmen når helt igennem.
Det gælder både for take-away og hjemmelavet mad, hvor især gryderetter, lasagne og rester af stegt kød skal være gennemvarme. Ris og pasta bør også varmes grundigt op, da de kan indeholde bakteriesporer, som kan overleve kogning og vokse ved forkert håndtering.
Fødevarestyrelsen anbefaler desuden, at man kun genopvarmer maden én gang – og at man kasserer madrester, hvis man er i tvivl om, hvor længe de har stået fremme. For supper, saucer og sammenkogte retter er det bedst at bringe dem i kog under genopvarmning. Ved at følge disse råd mindskes risikoen for madforgiftning betydeligt.