Grænser er noget af det mest grundlæggende, vi har som mennesker. De markerer, hvor vi selv begynder og slutter — og de er afgørende for vores trivsel, relationer og mentale sundhed. Alligevel har mange svært ved at sætte dem. De siger ja, selv når de har lyst til at sige nej. De tager ansvar for andres følelser, men tilsidesætter deres egne behov. Over tid kan det føre til stress, overbelastning og en følelse af at miste sig selv.
Som psykologer ser vi ofte, hvordan vanskeligheder med grænsesætning hænger sammen med lavt selvværd eller tidligere erfaringer, hvor det ikke var trygt at sige fra. Når man tidligt har lært, at kærlighed eller accept afhænger af, at man er hjælpsom og tilpasser sig, kan det føles direkte farligt at sætte en grænse som voksen. Kroppen reagerer med skyld, skam eller uro — som om man gør noget forkert, selv når man egentlig bare passer på sig selv.
Det første skridt er at begynde at lægge mærke til, hvornår man overskrider sine egne grænser. Det kan være små tegn som spændinger i kroppen, modvilje, irritation eller en træthed, der melder sig, hver gang man siger ja. Hos en psykolog
arbejder vi ofte med at øve sig i at registrere disse signaler og handle på dem i tide, før man bliver overvældet. Det handler ikke om at sige nej til alt, men om at vælge bevidst, hvornår man siger ja — og hvornår man har brug for at sige fra.
På siden om grænser kan man læse mere om, hvordan man kan arbejde med at styrke sine personlige grænser. Det kan være gennem små øvelser i hverdagen: at udskyde svaret, når nogen beder om hjælp, at øve sig i at sige nej uden forklaring, eller at starte med at sætte grænser i trygge relationer. For mange bliver det en øjenåbner at opdage, at relationerne ofte bliver stærkere — ikke svagere — når man tør være tydelig om sine behov.
At sætte grænser handler ikke om at være egoistisk. Det handler om at tage vare på sig selv, så man har energi til at være til stede for andre på en sund måde. Når man står fast på sin egen plads i verden, bliver det lettere at møde andre fra et sted af ligeværd og nærvær — uden at miste sig selv undervejs.